Værkstedet - direkte fra containeren
Iguana-Art den 4. februar 2024
Her på siden vil jeg forsøge at fortælle dig nogle af de små finurlige historier, der ligger bag mange af mine værker ..... og samtidig gi dig et indblik
i hverdagen, som den er, set fra min container - stedet, som er mit værksted og epicentret for al kreativitet og energi.
Mine værker er alle unika, og det er vigtigt for mig, at du, hvis du køber, for eksempel en af mine vaser, altid kan være sikker på, at præcis dén vase du har,
er den eneste af sin slags og at den er skabt af den viden, energi og inspiration, jeg havde den dag, netop dén vase blev skabt. - og det går stærkt !
Dagligt lærer jeg nyt, og det ses tydeligt i den forskellighed, der er i mine værker; alt skal prøves af, og testes til grænsen. Det er en spændende rejse ind
i et helt nyt eventyr, så rejs med...
Russian Tank, upcycled after defeated in Ukraine ▲
- Krig er noget skidt, men man må godt skyde på vaser .....
Det er svært ikke at blive påvirket af den forfærdelige krig der, netop i dag, har hærget i et helt år i Ukraine....
- alle medier sørger hver dag for, at vi er fuldt informeret, og det er godt, for det er sådan verden er, og vi må nødvendigvis se virkeligheden i øjnene.....
Figur 1.
figur 2.
En aften så jeg et kort glimt i fjernsynet, hvor en eller anden, som jeg ikke husker navnet på, skød på en eller anden form for keramik, tror jeg
nok, det var..... Jeg halvsov på sofaen, så jeg fik helt klart ikke det hele med.
Næste morgen var en ide godt i gang med at lave en arbejdstegning inde i min hjerne. En vase, der lignede rusten, engang grønmalet, jernplade og med
skudhuller i..
figur 3.
figur 4.
figur 5
Efterhånden som jeg kom i gang, og tankerne fik frit løb, udviklede det sig til en gammel russisk tank, som kørte ind i Ukraine og blev skudt sønder
og sammen.
Senere, når det Ukrainske folk havde vundet deres land tilbage, ville nogle mennesker finde den og genbruge den, men til noget langt
bedre end krig: De ville upcycle den til en vase.
Jeg vælger helt bevidst ordet upcycle, fordi det er langt bedre, at lave vaser til smukke blomster, end det er at lave krigsmateriel.....
Jeg har en meget kær veninde som underviser i yoga, og en dag fortalte hun mig, at hun ønskede sig en keramik-skulptur til udsmykning i sit
yogalokale.
Ku jeg måske lave sådan en ?...
Jeg har ikke prøvet at lave så stor en skulptur før, men jeg sagde selvfølgelig at jeg ville prøve, uden at vide hvad jeg egentlig rodede mig
ud i. Flere måneder senere, og efter flere arbejdstimer end jeg har lyst til at tælle, lå hun så der på mit arbejdsbord i containeren, helt
færdig og meget, meget smuk...
Kun lige begyndt.
De grove træk på plads
- og ja, mange arbejdstimer med noget jeg ikke har prøvet før, udfordringen i at finde ud af hvorden, i at finde og udvikle teknikker der virker, er
hver gang en kæmpe udfordring, men også en uudtømmelig kilde til lærdom og det er det, det hele drejer sig om, at lære og at nyde den fuldstændige
glæde, når det hele så endelig er lykkedes. Det er så ubeskriveligt godt !!
Yogapigen er bygget op i pølseteknik i stentøjsler, og for at holde på hendes former, er hun bygget op over to balloner som støtter hendes ryg og
bagdel under arbejds-og tørreprocessen.
Efter at figuren er "lukket", finpudses form og overflade og langsomt får hun sin egen personlighed og udtryk.
Færdig til 1. brænding efter mere end to ugers tørretid.
Hun kan kun lige præcis være i ovnen.
Første brænding / Forglødning.....
Uh.... det er næsten for spændende ! Det er nu den største fare for sprængninger er, og stor er hun også. For at kunne lave hende størst mulig,
har jeg regnet med alle de 10% svind som leverandøren af leret har lovet, men de kommer ikke alle sammen med første brænding, så hun kan kun lige
præcis være i ovnen under forglødningen.
Jernoxyd, så skal hun bare glaseres, hun ligger på risten mens jeg hælder glasuren over hende
Anden brænding / Glasurbrænding.....
Efter to døgn tager jeg Yogapigen ud af ovnen, hel og fin.... og jeg er lettet og glad. På den forglødede skulptur maler jeg nu jernoxyd, og vasker
derefter det meste af igen, det gir dybde og liv til formerne. To dages tørring senere bliver hun glaseret og glasurbrændt.
Det er næsten umuligt igen at vente to dage til jeg kan ta hende ud af ovnen og endelig se hvad alle mine anstrengelser er blevet til....
Ventetiden er det aller sværeste ved at lave keramik, alt det andet kan læres, men ikke tålmodighed.
The Child Pose.
Glædelig overrasket, lettet, stolt og med en lille glædeståre i øjenkrogen, sætter jeg Yogapigen på mit arbejdsbord........
I Søren og Ninas smukke have, løfter en kæmpe drage sit store hoved og stirrer vredt mod de forbipasserende ude på vejen.
Dens lange krop bugter sig rundt mellem bede og træer i en underskøn have og luften er ladet med magi, her mellem de store
gamle skove...
Lad mig lige præsentere dig for vores rigtig gode venner, Søren og Nina. - vidunderlige kreative mennesker, Nina maler de
smukkeste søpapegøjer og Søren drejer skåle i træ, unikke og så smukke som sjældent set. Søren laver også min hjemmeside og har
selvfølgelig selv en super spændende hjemmeside - krattet.dk. Sammen har de to
skabt den store vidunderlige have denne beretning foregår i..
Figur 1. Dragen og skoven.
Figur 2. Finurligheder i dragens panser...
Figur 3. Drager spyr ild?
En dejlig eftermiddag stod Jensen og jeg sammen med vores venner i deres smukke have. Vi stod for enden af en usædvanlig lang og bugtet havegang
og samtalen faldt på, hvordan man kunne lave en afslutning på den der havegang, tanken om et slangehoved dukkede op og blev straks grebet.
Slangen skulle ha øjne i stentøj, store og orange...
Nogle måneder senere kunne jeg stolt fremvise to slangeøjne til slangen i haven, altså indtil jeg kom i tanke om, at slanger slet ikke har den
slags øjne ! Det slog dog ikke Søren ud, det var jo drageøjne jeg havde lavet, så måtte det jo bare blive en drage og ikke en slange...
Og det skal jeg da så love for det blev !!
Figur 4. Drager er meget lange!
Søren Bækkel, en helt utrolig kunstner - kom med på holdet og lavede et imponerende, 1,5 meter
højt og flere hundrede kilo tungt dragehoved i jern.
- hvornår ideen udviklede sig fra det flade slangehoved, lagt ned i sten i græsplænen, som den oprindelige ide var, og til det store imponerende
kunstværk der nu står i Søren og Ninas have, det ved jeg ikke, men hold da op hvor det ser godt ud !!
Der opstår magi, når kreative hjerner mødes, nogle gange endda magi i fysisk form........
Oftest, når jeg skal afprøve en ny teknik eller forfølge en ide, laver jeg tre af samme slags efter hinanden:
- Den første er oftest den mindste og den lærer mig om det, jeg tænker at lave, overhovedet kan lade sig gøre, sådan rent teknisk, og heldigvis kan
man næsten alt med leret, det er et fantastisk materiale ! - Den anden ender tit med at være den, der bliver mest perfekt og smukkest, når den er
færdig. - Den tredje, er den, hvor jeg kører alt det, jeg har fundet ud af, at jeg kan, helt ud i ekstremerne, bare for at se hvor grænsen går...
Denne historie handler om den 3. Vase, den som på intet tidspunkt ville som jeg ville, men som endte med at blive bedst i alle kategorier.
Specielt køn var den ikke, da jeg tog den ud af ovnen, og flere uger senere, havde jeg stadig ikke nogen som helst ide om, hvordan jeg ville
glaserer den.
Det havde jeg stadig ikke, da jeg en dag havde pakket ovnen til en glasurbrænding og pludselig havde plads til overs... - En hurtig beslutning sidst
på dagen og vasen blev glaseret indeni med klar glasur og udenpå med hvid... Næste morgen ku jeg ikke huske hvilke glasurer, jeg havde givet vasen,
det er oftest umuligt at se forskel på glasurerne inden brænding.
Figur 3. Detaljer
Figur 4. Færdig !
Figur 5. Færdig !
Men det kan jo kun gå så galt, at skidtet ender ude i haven, så jeg tog lidt af den glasur fra aftenen før, af igen, og lagde adskillige lag nye,
af en slags som jeg håbede på kunne arbejde sammen med dem, der var på allerede....
Jeg har for længst lært, at det er på den måde jeg virkelig lærer noget om, hvad man kan og ikke kan med de glasurer, det nærmer sig sort magi og
resultatet er stor glæde og overraskelse eller dyb nedtur og skuffelse, men begge dele efterfulgt af lærdom af den allerbedste slags. Vasen kom
i ovnen og undergik en forvandling til noget af det mest fascinerende glasurarbejde jeg hidtil har lavet...
Jeg elsker denne proces af skabelse, den gør mig lykkelig helt, dybt indeni.....
Det er godt når ting har en funktion, når ting kan bruges til noget, men samtidig skal det være smukt at se på, et kunstværk, når det ikke lige bliver brugt
til at sætte blomster eller at lægge frugt i... - men, kan man få hele tre ting på en gang ?
Den slags skal prøves, så jeg startede med at lave en skål, trak den skæv i alle retninger og ridsede den fyldt med mønstre, smuk blev den.....så drejede
jeg en lille kuglevase, som jeg satte fast i bunden af skålen.... altså en skål der samtidig kan bruges som vase, men som er unik og smuk nok til at bære
sig selv som et kunstværk.
Jeg blev så glad for skålen, at jeg straks gik i gang med at lave to fade efter samme princip, alle tre værker blev glaseret med askeglasur, der giver en
meget rustik overflade og vasen med en blank glasur, som danner kontrast til det rustikke.
På disse fotos har jeg pyntet værkerne op med blomster og frugt for første gang, og set, at ideer godt kan bringes ind i virkelighedens verden og skabe glæde...
Præcis det kunst kan og som gør kunstneren lykkelig. Du kan se størrelser og flere fotos af disse værker i
slideshowet 2021 på KERAMIK siden.
Rurer....... - dem må man da kunne lave på en vase, eller ?
Og ja, det kan man, det kræver voldsomt meget tålmodighed, som jeg på forunderlig vis fandt, da jeg lavede denne vase.
Måske hjalp det, at jeg sad og dagdrømte om de solrige, varme, og meget lykkelige dage på min båd, jo, der er lagt rigtig meget at min sjæl i den vase,
og belønningen fik jeg da jeg tog den ud af ovnen og så at den var blevet præcis som jeg havde drømt om, og så endda lidt smukkere.
Rurerne er håndmalet med glasur, 3 lag og en lille dråbe i af en flot turkis farve i hullet, en farve som jeg VILLE ha der, men som jeg også vidste ville
løbe rigtig meget..... lol. Lidt spænding skal der være i et værk, livet sku jo nødig blive kedeligt.
Det er super dejligt at få nyt legetøj ! - så er udfordringen bare at finde ud af at bruge det.
Normalt laver jeg en del glasurprøver for at finde ud af hvordan lige den glasur, ser ud på lige præcis den type ler, og det er oftest nogle helt
uventede resultater der kommer frem
Nogle gange noget rigtig skidt, andre gange bliver jeg belønnet med noget helt uventet smukt. Men det kræver tid og tålmodighed, det sidste har
jeg aldrig haft ret meget af, så nogle gange tager jeg chancen og glaserer en vase i stedet for en prøveklods...
Nogle gange går det godt, og det gjorde det her på denne store stentøjsvase lavet i sort ler. Orange og sort ler er et hit ! Py ha....
det var heldigt !
Eksperiment følger på eksperiment...... alt hvad jeg laver er eksperimenter, forsøg og prøver, og det kan der faktisk komme kærlighed ud af !
Disse to vaser, var ikke bestemt for hinanden, ingen af mine tanker omkring dem handlede om at de skulle passe sammen, eller være et par, selv om jeg
elsker når ting kommer parvis....lol.
Efter den kom ud af ovnen, kom jeg bare til at sætte den lille på hylden, lige ved siden af den store og siden har de været uadskillelige.....
Det var kærlighed ved første blik ! De passer bare så super godt sammen, at de nu er kommet ind i mit stuevindue, hvor jeg rigtig kan nyde deres
kærlighed. Og der er en mere på vej, måske de ender som en trilogi....
Mange gange er vejen fra ide til det færdige emne, lang og fyldt med stød og bump ... Denne lille vase blev egentlig tænkt som en prøve, både i
udformningen og i glasuren, og prøvet det blev den godt og grundigt undervejs: To omglaseringer og to gange på gulvet. Efter forglødningen var jeg rigtig
glædelig overrasket da alle lamellerne stadig sad som de sku. Første forsøg altså vellykket ! - så tabte jeg den på gulvet og igen blev jeg glædelig
overrasket, for den hoppede bare som en bold og fik ikke et eneste afslag eller revne.
Så den blev glaseret med en helt ny glasur. Efter glasurbrændingen var jeg slet ikke glad. Andet forsøg mislykket ! Den nye glasur var meget lidt køn,
så da jeg igen tabte vasen på gulvet, var ærgrelsen ikke særlig stor, det var min overraskelse dog, da jeg så, at den IGEN havde overlevet uden revner !
Kun enkelte små tynde flige på lamellerne fik glasurafslag.
Jeg fornemmede, at jeg stod med en vase, der bare ikke ville gis op på, og den slags skal man lytte til ! Et lag glasur og en brænding senere, stod jeg
så igen med vasen i hænderne, denne gang helt fantastisk i glasuren og levende smuk at se pa. Man blir så glad !
Ovenfor kan du se et udvalg af mine stentøjskrus og kopper. Nogle af dem er fremstillet som et sæt med tilhørende skål(e) til småkager eller slik.
Du kan få et bedre indtryk af krus og kopper, hvis du klikker på de små billeder - og se hele min produktion fra 2021 på:
slidehow 2021 - eller på linket øverst på siden.
